|
1957 april; Skovejer Frede Jensen, 50 år
Skovejer Frede Jensen, Jyderup Skov, blev på sin 50 års dag i går vist overvældende stor opmærksomhed. Dagen igennem blev på forskellig vis givet udtryk for den agtelse og popularitet, Frede Jensen nyder i alle kredse. Stuerne fyldtes med blomsterkurve og gaver af mange slags. Det ville være umuligt at nævne alt, men bl.a. var der et smukt sølvfad fra Ruds Vedby Kredsens Venstre, en dokumentmappe fra forretningsudvalget, en Meissnerfigur fra Realskolens Skolekreds osv.
Ved en frokost i hjemmet blev fødselaren hyldet i en lang række taler og takket for den indsats han yder på så mange områder. følgende havde ordet: Frk. Helga Hansen, Løve (for Venstres Kvinder), Pastor Mjørlund, Skovrider Kjølby, fhv. Folketingsmand Mar. Jensen, Knabstrup, Skoleinspektør Juhl, Gdr. Poul Jensen, Knabstrup (for Venstres Ungdom), Baron Haxthausen, Fabrikant Poul Johansen, Næstved, Proprietær Holm Clausen, Hagesholm, Skoleinspektør Vang Petersen, Gdr. Herman Larsen, Grandløse, Folketingsmand Thisted Knudsen, Amtsrådsmedlem Johs. Frandsen, Havrebjerg, Skoleinspektør Valdemar Hansen, Red. Anthonsen, Holbæk Amtstidende, Fru Pastor Sørensen, Red. Erhard Larsen, Sorø Amtstidende, lagerforvalter Schou Hansen, og gdr. H. P. Petersen, Krænkerup.
Alle taler mundede ud i ønsker om, at Frede Jensen i mange år frem i tiden må få lov at gøre sin indsats gældende, ikke mindst til gavn for Venstres arbejde.
Den meget festlige dag sluttede med en middag af rent privat karakter3
1964 april; "En svale gør ingen sommer," men to!
Det gamle ordsprog "En svale gør ingen sommer", kunne omskrives til, at "to svaler gør sommer", mener skovejer Frede Jensen Jyderup skov, der har set et svalepar ankomme - og derved varsle sommer sammen med de mange andre livsbekræftende tegn på, at sommeren står for døren4
1967 april; Skovejer Frede Jensen 60 år
Femte generation i en skovejerslægt - en endnu ikke navngiven lille gut - overværer at han farfar, skovejer Frede Jensen, Jyderup Skov, Jyderup, bliver interviewet i anledning af, at en 60 års mærkedag skal passeres lørdag den 2. april 1967, og dette er historien der gentager sig for i samme skov kom Frede Jensen til at opleve sin barndom - og hans far og farfar før ham.
Frede Jensen føler ikke de 60 som en tyngde. Spændstig og rank, med unge træk, men med livserfaring i de hurtige årvågne øjekast, lukker han op for mindernes bog, hvori skoven er indflettet på hver eneste side - og vil være det i endnu en generation og forhåbentlig den næste med, for det er som om det forpligter at vokse op i nær kontakt med skoven.
Start i en trang tid
Engang hørte Jyderup Skov under godset Katrinedal, men blev senere solgt til Frede Jensens slægt og overgik i 1909 til Frede Jensens far, skovejer Christian Jensen. Til besiddelserne hører også agerjord og landbrugsdrift, og beboelsen var dengang en lang stråtækt stuelænge, til der i 1913 blev bygget den nuværende smukke rødstens hovedbygning.
Det var som en selvfølge for Frede Jensen at gå med i arbejdet i skoven, fra han var en lille dreng, og tidligt fik han lov at håndtere en bøsse under indprentet ansvar.
"Der var slet ingen tvivl hos Frede Jensen om den livsvej, han ville vælge, omend det var trange tider for både skovbrug og landbrug, da han overtog skoven efter faderens død i 1943. En kubikmeter gran kostede dengang kun 12 kr. en kælveko 50 kr. og en slagteko 38 kr. - som højeste pris.
Politisk interesse
- Kom det som noget lige så naturligt at gå ind i det politiske arbejde som ved skov- og landbrug?
Det var egentlig mest min mor, der var politisk interesseret. Min morfar var sognerådsformand Rasmus Petersen, Eskebjerg, og i ham havde Venstre en god talsmand, hvad der også fik betydning for mig, når jeg lyttede til diskussionerne. Min morfar var da også med inde for at takke kongen, Christian den 9., for Danmarks første Venstre ministerium.
Min farfar havde derimod, som funktionær under Katrinedal, været konservativ, så jeg fik også hans synspunkter at høre, men det var og er Venstres ideer jeg personligt er gået ind for.
Med til at stifte VU
- og blev tidligt foreningmand.
Ja, jeg var med til at stifte Jyderup V.U. og blev formand som 19 årig - den 14. november 1968 er det lige 40 år siden. Nogle år senere blev jeg valgt ind i kredsbestyrelsen, hvor jo nu overlærer Vang Petersen har afløst mig som kredsformand. Venstres politik har mit hjerte og jeg har været meget glad for det gode samarbejde med folketingsmændene, og for at der, såvel kredsmæssigt som lokalt, kunne gøres et arbejde, organisatorisk og som forarbejde til valgene.
Kirkelig interesse
- De kirkelige interesser førte til formandsskab?
I hen ved 13 år har jeg været formand for Jyderup sogns menighedsråd og har været medlem af menighedsrådet i 22 år. Sædvanligvis er det ellers præsten der er formand.
- Og medlem af provstiudvalget?
Javist. Det er ingen hemmelighed, at også dette arbejde interesserer mig meget, omend det sommetider kunne knibe med til at overkomme alt det der skulle nå.
Jyderup dyrskuerne
Det kan tilføjes, at Frede Jensen også indenfor Holbæk Amts Økonomiske Selskab har virket til gavn og stadig gør det. I mange år var han formand for dyrskueudvalget, bl.a. da Selskabet ved 150 år jubilæet havde besøg af Kong Frederik og dronning Ingrid.
Frede Jensen har været med til at arrangere dyrskuer i over 30 år og stod under krigen i spidsen for en særskilt "indkvartering" af både personer, heste og kvæg. Ved de store hesteskuer mødte man med over 100 heste. Frede Jensens farfar var med til de første dyrskuer og der opbevares præmier lige fra omkring 1880. Nu er Frede Jensen formand for husdyrbrugsudvalget og kan glæde sig over den udvikling der ydelsesmæssigt er sket, takket være oplysningsarbejdet.
Andre interesse områder
for mange andre områder har man nydt godt af Frede Jensens indsigt og kundskab, der kan bl.a. nævnes: Formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkreds medstifter af "Det frie Norden" i styrelsen for Sønderjydsk Forening for Jyderup og omegn, Sct. Georgsgildet, Skovdyrkerforeningen, som han var med at oprette, vurderingsmand, m.m.
I det smukke gæstfrie hjem ved skovens udkant, har Frede Jensen og hustru ofte samlet en venneskare, og Marie Jensen er på alle måder den uundværlige støtte for sin mand. Nu er ægteparrets to sønner, der begge er gift, blevet skovfogeder, den ældste Uffe Jensen på Ravnholdt gods, Fyn, og den yngste, Arne Jensen, har købt ejendom i Degnehusene, dels for at oprette planteskole, des for at være sin fars "højre hånd", idet skovdistriktet er blevet suppleret med et tilkøbt område ved "Betonvejen", hvor der skal anlægges skovplanteskole. Nye ideer, nye driftsformer, skal have lov at nyde fremme, siger Frede Jensen, og den tolerance har givet sig udtryk i hele hans færd og bevirket, at han for såvel denne som for de mange øvrige gode egenskaber, er blevet værdsat, respekteret og afholdt.
Et fremtidsønske gælder det område, der fik en så stor part af hans hjerte og som han viede sine kræfter og indsats; det politiske, udtrykt med ordene: "Mit ønske er, at de borgerlige partier må få samme chance for at gøre sig gældende, som de øvrige partier, at de vil lade være at hænge sig i småting og særinteresser, men enigt stå sammen om de fælles liberale idealer"5
70 år i skovelysium [1977, Kalundborg Folkeblad 26. marts 1977, side 8+9; Frede Jensen]
Frede Jensen: et lykkeligt sted i tre generationer, hvorfor skal en lige så lykkelig fortsættelse i fjerde generation hindres af kapitalvindingsskat?
Gennem tre generationer har Jyderup skov været i slægtens eje og her er det fredag den 1. april 1907, 70 pr siden, skovejer Frede Jensen blev født - til en lykkelig tilværelse, et indholdsrigt og dejligt liv.
Der er i alle 70 år levet og virket i dette skov-elysium. - "Nu ville jeg gerne trække mig tilbage og lade fjerde generation følge "Slægtens gang", men den helt urimelig kapitalvindingsskat skaber hindringer eller krav, som vi er yders betænkelig ved. Hvorfor gribes der dog ikke ind overfor en så meningsløs lovgivning, siger Frede Jensen.
Omend det er, at fortælle livshistorien så at sige "bagfra", så er det hvad der omkring en 70-års dag optager sindene meget, netop på baggrund af, hvor mange slægtstraditioner der knytter sig til dette sted, men også med det fremtidsperspektiv der kunne blive for fjerde generation...hvis det bliver muliggjort".
Frede Jensens bedstefar, Niels Jensen Grønholt, kom i 1860, som skovfoged til Jyderup skov, der dengang hørte under Katrinedal gods, efter at skoven oprindeligt havde hørt under Aggersvold gods. Det blev Frede Jensens far, skovfoged Christian Jensen, der købte skoven og dermed blev skovejer. Der hører 80 tdr. land, skov og et agerbrug på hen ved 50 tdr. land til Jyderup skov. Denne sammensætning af skov og landbrug, har bevirket, at Frede Jensen indimellem har benævnet sig selv som "skovbonde"!
- Lige som sin far hentede Frede Jensen mange fine ærespræmier hjem for den meget fine stambesætning af RDM, af sønderjysk afstamning.
Der kan fremvises præmieskilte lige fra 1890, og ellers op gennem årene, bl.a. Kalundborg by's ærespræmie i 1938, mange præmier fra Bellahøj og fra lokale skuer, hvor samling fra stambesætningen har være på fløjen.
Det er nu ca. 17 år siden stambesætningen blev solgt og der er i stedet løsdrift af Herefort kvæg. Grise har der aldrig været i staldene ved landbruget under Jyderup skov.
Det var hos faderen, at Frede Jensen hovedsagelig fik sin uddannelse i skovdrift og ved landbruget, med skoven som det vigtigste felt. Uddannelsen blev suppleret i Dønnerup skovene, hos godsejer Aage Hastrup og skovrider Schou Hansen. Desuden var der skoleophold på efterskole og på "Antvorskov" Højskole.
Den rent menneskelige udvikling fik næring ved en berigende påvirkning i en lykkelig barndom og ungdom. Moderens grundtvigske livssyn fik betydning for Frede Jensens indstilling til religionen, det blev ligesom kilder at øse af hele livet igennem og påvirkede til en livsholdning, et ståsted, som Frede Jensen ikke ville være foruden.
Hvad angår politisk indstilling, skete påvirkningen nok gennem morfaderen, som var ivrig Venstremand, og Frede Jensen har, som en slags historisk dokument, den tilsigelse hans morfar fik om "med dags varsel" - at give møde ved den berømmelige holmgang i Drivsaatskoven i Jyderup, mellem Venstre og Højre, et møde der endte med "Jyderup-slaget", en drabelig dyst, som i hverfald er gået over i historien.
Slet så voldsomt gik det ikke til i Frede Jensen politiske liv, omend parter med forskellig politisk opfattelse tidligere stod meget skarpt overfor hinanden. Politik var lige fra Frede Jensens tidligste ungdom, den altopslugende interesse. Helt purung var han, samme med Hans Bagge, senere redaktør, blev indvalgt i styrelsen for Venstres Ungdom, som Frede Jensen i øvrigt var med til at oprette. Efter at have været formand, kredsformand, amtsformand og formand for VU Øst for Storebælt, blev han - som kun godt 20 årige valgt til Venstres Vælgerforening. Et nært samarbejde førte til lige så et nært, personligt venskab med folketingsmanden, politimester Vagn Bro, og Lrs Poul Thisted Knudsen. Formandskabet i Ruds Vedby-kredsen varede i op mod 34 år, og det kom ikke til at mangle på opfordringer til, at opstille som folketingskandidat, "men", siger Frede Jensen, "jeg har været med i for meget, haft alt for travlt til, at kunne hellige mig en bestemt opgave. Jeg måtte sige nej, simpelthen fordi jeg ville klare alt hvad jeg havde påtaget mig, for ikke at svigte nogen --- Det var blot for meget"
I 1933 blev Frede Jensen gift med Marie Johansen - og det følgeskab har Frede Jensen mange smukke ord at sig om. - "Uden Maries enestående medleven, forståelse, tolerance og støtte, kunne jeg aldrig have klare alle de mange opgaver. Vi har haft og har et lykkeligt og rigt liv, også sammen med vores to sønner, og nu svigerbørn og børnebørn, og gennem alt er det Marie, der er hjemmets gode ånd, den der ofrer sig for, at gælde os alle"
Det kan i den forbindelse nævnes, at den ældste søn, Arne Jensen, er skovfoged for Næsbyholm's 200 tdr. ld. skove, og den yngste søn, Uffe Jensen, er ansat på NOVOPAN. Tanken var, at Arne Jensen skulle fortsætte som fjerde generation i Jyderup skov, men endnu har man ikke rigtigt overblik for, hvor meget det økonomisk kræver.
Gøremål og offentlige hverv har næsten været legio for Frede Jensen, og ved "optællingen" forstår man bedre og bedre fremhævelsen af, at uden Marie Jensens støtte og forståelse, havde det været umuligt at klare. "Foruden skovdrift og landbrug, havde Frede Jensen i flere år en stor hundekennel for gravhunde, eksport og hjemmemarkedssalg af juletræer og pyntegrønt - hvad der stadig er. Eksporten sker bl.a. til Vesttyskland.
Udover posterne i Venstre - hvor Frede Jensen har gjort en opofrende indsats, - kan nævnes en lang række andre tillidshverv, som han lige så helhjertet går op i; formand for menighedsrådet, nu i Provsti-udvalget, formand for Naturfredningsforeningens lokalområde i Tornved, Bjergsted og Svinninge kommuner, samt i Samrådet for Naturfredningen, formand for skolekredsen for Jyderup Realskole, formand for Sønderjydsk Forening for Jyderup og Omegn, for Husdyrudvalget i Holbæk Amts økonomiske Selskab, gennem 36 år i styrelsen for bladvirksomhed, Holbæk Amtstidende og Sjællandske Tidende, . og desuden i flere bestyrelser. Dertil kommer, at Sct. Georgsgildet og spejderne har draget gavn af Frede Jensens interesse og velvilje for dette arbejde, bl.a. er skoven ved mange lejligheder blevet stillet til rådighed for arrangementer.
Naturligvis - må man vel sige - hører jæger liv også med til de mange ting, Frede Jensen interesseret har deltaget i. Det fremgår af et gammelt jagttidende, at den første klapjagt blev holdt i 1882. Udbyttet var råvildt, ræve, grævling og harer, men ingen fasaner. De fandtes ikke i Jyderup skov før Frede Jensen var 18 år. Nu er der mange fasaner og for tiden ruger snepperne. Om fredningslovene siger han, at vel er den gavnlig på flere områder, men ikke i for lang tid, for i så fald vil der blive udryddet flere arter.
Husskader, høge, musvåger m.fl. driver rovdrift på de fugle og dyr, som ikke kan klare sig mod dem.
De 70 år betyder langtfra, at der er afmatning i interesserne eller i aktiviteterne. Skovens drift kommer i første række og livet i skoven er så afvekslende, interessant og livsbekræftende, at der dagligt er, inspiration at hente. - Gennem radio og TV følges den mere udadvendte side af tilværelsen og naturligvis gennem den presse der har mulighed for at blive distribueret. Hvad det politisk angår, finder Frede Jensen det rigtigt, at Venstre gik med i augustforliget, men er bange for, at partiet måske markere sig for lidt, eller ikke kontant nok får sin liberale synspunkter ud til hele befolkningen. - Om ungdommen siger Frede Jensen, at den muligvis bliver forkælet for meget, i hvert fald kan sikkert ikke alle tåle denne forkælelse og bliver enten provokerende eller negative, men tilføjer Frede Jensen, hvorfor viser TV hovedsaglig kun de uheldige elementer, de negative.
Der findes flest af de prægtige unge, som vil noget positivt, hvorfor er det ikke dem TV viser, for at de kan animere alle de andre til, at bruge de mange muligheder, som gives ungdommen af i dag. Vi ældre har aldrig hafte en brøkdel af de chancer der tilbydes vore dages unge.
Jyderup skov ligger som en lille fredfyldt oase og samtidig en så rig verden, at H. C. Andersen citatet "Herfra min verden går", ville være rigtigere anvendt her, end i den film, lidt misforstået, bruger citatet som titel. Det lykkelige, harmoniske familieliv der er levet i Jyderup skov, er ligesom i pagt med naturen - og de to mennesker, der supplerer hinanden så smukt, har i deres hyggelige hjem altid åbne døre, for en stor venneskare. Frede Jensen er en respekteret, afholdt og populær mand, en mand med sine meningers mod når det gælder en sag der ligger ham på sinde6
|
|
